Isefjorden og vandplanen
Isefjorden har det skidt, og der er ikke udsigt til at målet for Vandplan 3 nås i 2015. Der er ellers lagt store byrder på landmænd i området i form af krav om kvælstofreduktion. De seneste forskningsresultater tyder på, at muslingeskrab i dag er den største forhindring til at opnå en gunstig tilstand for Isefjorden.. Det er foreslået af flere kommuner at stoppe muslingeskrabet som et middel til at nå målet for den nye vandplan, men forslaget er af én eller anden grund ikke med i den endelige plan. De udgifter, som landmænd i fremtiden bliver pålagt, er langt, langt større end det, som muslingefiskeriet indbringer. Uden et stop for muslingeskrabet, bliver det nok umuligt at få Isefjorden på ret køl igen.
Vejen til et bedre vandmiljø i fjorden.
Regler, paragraffer og direktiver skal jo følges. Som noget er det første har jeg bl.a. bedt 2 ministerier om at stoppe muslingeskrabet i Isefjorden med henvisning til, at det ikke er tilladt at ødelægge marsvins føde- og rasteområder (habitatdirektivet - Bilag 4-art). Det er videnskabeligt bevist, at Fødemangel pga. overfiskeri og habitatødelæggelse fører til sult og sygdomme hos marsvin (MacLeod et al. 2007).
Et totalt stop for muslingefiskeri i Isefjorden er et nødvendigt første skridt på vejen til en renere fjord fyldt med liv til glæde for alle. Langtidseffekterne af det hidtidige muslingefiskeri er omfattende og til dels irreversible, og det vil tage mange år før dette mål kan opfyldes. Endnu mindre kvælstof fra landmænd kan ikke gøre det alene. Miljøministeriets side med Flere sten giver mere ilt giver en mulig løsning for hurtige at få Isefjord/Roskilde fjord tilbage til en gunstig tilstand.