Muslingefiskeri skader havbunden
På Miljøministeriets hjemmeside står der følgende (6):
fiskeri med skrabende redskaber foregår mange steder så intensivt, at dyre- og plantelivet på havbunden ikke når at retablere sig, før det igen pløjes op.
Desværre er det Fødevareministeriet, som har myndigheden over fiskeriet, og Miljøministeriet kan/må ikke blande sig i Fødevareministeriets forvaltningsområder (her fiskeriet).
Sådan foregår muslingeskrab.
Muslingeskrab er muslingefiskeri med skrabemetoden og foregår med en jernramme på 100 kg med en bund af metalringe. Den trækkes over bunden, og muslingerne og andet bundmateriale samles op med en netpose.
En muslingefisker beskriver det således (1):
Man fortsætter hele året og kan sagtens skrabe flere gange, over samme areal, samme dag. Man skraber ca. 3-400 meter af gangen og med begge sider af båden. Skrabehastigheden er ikke under 5 km. i timen, hvilket er over svømmehastighed. Vandet er meget grumset lige efter skrabningen og ikke egnet til filmning.
Bæredygtigt muslingefiskeri er ikke miljøvenligt.
Efter nogle år med stadigt faldende muslingefangst, måtte der gøres noget. Nu skulle fiskeriet gøres bæredygtigt. Bæredygtigt i den forstand, at fangsten ikke måtte falde yderligere.
Nu afprøver man så nogle "skånsomme" redskaber. Det gøres ved at gøre skraberedskabet lettere og det skulle være mere skånsomt ved havbunden. Skraberedskabet skal dog grave sig ned i bunden for at fange muslingerne, og derfor sættes der dykkerplade på redskaberne for at tvinge det ned i bunden. Denne effekt er dog ikke medtaget i argumentationen for bundskader.
Man flytter også halvstore muslinger fra steder, hvor de er i fare for at dø af iltsvind, til steder, hvor de muligvis gror bedre. Disse muslinger bliver nu skabet 2 gange 2 forskellige steder i stedet for 1 gang - altså dobbelt så meget havbund bliver skrabet dobbelt så tit.
Det kaldes for "bæredygtigt" muslingefiskeri, fordi man prøver at beskytte muslingebestanden.
"Bæredygtigt" muslingefiskeri prøver ikke på at forbedre miljøet eller at forøge bestanden af beskyttede arter.
Vandrammedirektivet forpligter Danmark til at forbedre havmiljøet. Den nedsatte udledning af kvælstof burde forbedre havmiljøet, men det tages der ikke hensyn til ved "bæredygtigt" muslingefiskeri (3,5).
Muslingeskrab ødelægger havbunden.
Havbiolog Gunni Ærtebjerg og tidl. senior-rådgiver ved Danmarks Miljøundersøgelser siger (2):
Muslingeskrab ændrer fundamentalt miljøforholdene på havbunden.
Fjernelse af sten og ophvirvling af sediment forhindrer populationer af større alger i at vokse op, og bunddyrssamfundet bliver forarmet og reduceret.
I fagsprog hedder det, at bundfaunaen får naturstatus ugunstig af den dårligste type (der er 3 typer ugunstig: Moderat, Ringe, Dårlig).
Det tager mange år for en havbund at forvandle sig fra status ugunstig til status gunstig (Der er 2 typer gunstig: Høj og God) .
Det opnår en havbund aldrig, når det er udlagt som produktionsområde for muslingeskrab.
Den bæredygtige form for muslingefiskeri prøver at undgå en havbund med en alt for ugunstig naturstatus. Det kommer heller aldrig i nærheden af gunstig.
Muslingeskrab er mindst lige så slemt som iltsvind.
Gentagne muslingeskrab svarer nogenlunde til gentagne iltsvind. Kun få og hårdføre arter som blåmuslinger og kortlivede alger kan overleve sådanne forhold.
Gentagne iltsvind pløjer dog ikke havbunden op lige som muslingeskrab, og der vil derfor være flere typer organismer, der kan overleve i områder med gentagne iltsvind i forhold til havområder, der dyrkes vha. muslingeskrab.
Skrabning af muslinger hvirvler også store mængder næringsstoffer og organisk materiale op i vandsøjlen, og det virker som gødning for alger.
Internationale undersøgelse dokumenter alt dette
I rapporten Human Impacts, Ecosystem Engineering and Sediment Dynamics(7) er der mange links til internationale videnskabelige rapporter, som dokumenterer muslingefiskeriet altødelæggende effekter på havbund og økosystemer.
Kilder:
1. Undersøgelse af de miljømæssige virkninger af muslingeskrab i Bramsnæs Bugt:
http://magenta.ruc.dk/vb/Projekter/forslag_fra_eksterne/29092/
2. Forhøring til Vand og Naturplaner:
http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/Sog/ShowFile.asp?p=odsherred&ID=48672
3. Muslingerapporter fra Aqua-DTU:
http://www.aqua.dtu.dk/Forskning/Skaldyr/Rapporter.aspx
4. Limfjordens miljø før og nu: http://www.mim.dk/NR/rdonlyres/E24C08C0-7412-44D9-B60D-DEF169C46320/0/MD0406_s26_29.pdf
5. Bæredygtigt muslingefiskeri (MSC): http://www.msc.org/track-a-fishery/certified/north-east-atlantic/denmark-blue-shell-mussel/denmark-blue-shell-mussel
6. Miljøministeriet - Vand- og naturplaner - Påvirkninger og projekter: http://www.vandognatur.dk/Emner/Vandplaner/Idekatalog_vand/
7, Major Changes in the Ecology of the Wadden Sea: Human Impacts, Ecosystem Engineering and Sediment Dynamics: http://www.springerlink.com/content/xw5pl2416626u850/fulltext.html