Allan Hansen nu på National Geographic Magazine

Drømmen om forsiden

Jeg har som fotograf en lille drøm om at komme på forsiden af National Geographic. Det står for mig som den ultimative anerkendelse. Det er gratis at drømme og det er nok helt urealistisk at komme på forsiden, men det skader jo ikke at prøve.

Allan Hansen på National Geographic Magazine
Allan Hansen på National Geographic Magazine

Månedlig fotokonkurrence

Your Shot er en side på National Geographic, hvor alle kan uploade sine fotos. Det er gratis, men man giver National Geographic ret til gratis at bruge de uploadede billeder på alle mulige måder. Hver dag udvælger en af deres redaktører nogle af disse billeder og et par af disse bliver hver måned publiceret i National Geographic Magazine. Her oploadede jeg i starten af 2009 et par billeder af nogle albatrosser og pingviner taget på min sidste Antarktis tur.

Månedens pletskud er den danske udgave af Your Shot, og her kan professionelle fotografer ikke deltage.

Foto udvalgt til hjemmesiden

Mine billeder på Your Shot blev ikke udvalgt til månedens billede, men National Geographic Magazine har valgt at vise et af mine billeder af en albatros (Black-browed Albatross - Photographed by Allan Hansen) på siden med vandfugle. (Skærmprint fra d. 12. august 2010)

Det er en stor ære for mig at se et af mine billeder på National Geographic, som ellers kan vælge og vrage fra et kæmpe udvalg af fantastisk gode billeder fra nogle af verdens bedste fotografer.

Det originale billede kan ses her: Sortbrynet albatros lægger an til landing.

National Geographic fotosamling

Andre af billederne er udvalgt til deres fotosamling.

  • Flying Black-browed albatross close-up
    Flying Black-browed albatross close-up
  • Teenage King Penguin chick begging for food
    Teenage King Penguin chick begging for food
  • Pingvin unger tigger mad
    Pingvin unger tigger mad

Gå til National Geographic Image Collection og søg på allan hansen.
Her kan de købes på deres sædvanlige betingelser

Kontakt
Fotograf Allan Hansen med Canon Kamera


Naturfotograf Allan Hansen
Ågerupvej 50
Arnakke ved Holbæk
DK-4390 Vipperød
Danmark

Web:  www.photosension.dk


  • Tlf
  • +45 40829605
  • Mail
  • info (at) photosension.dk


National Geographic viser foto taget af fotograf Allan Hansen
Som fotograf har jeg en drøm om at komme på forsiden af National Geographic. Det første billede på deres hjemmeside er et lille skridt på vejen.