Iltsvind og bundvending i Tempelkrogen

Tempelkrogen, Isefjorden, Sjælland

se på Google Kort    download til Google Earth

Det lugtede fælt nede ved Tempelkrogens bådelaug. Vandet var brunt, og algerne, som dagen før var grønne, var nu brune. Ålegræsset flød livløst rundt i overrfladen. Jeg så kun et par enkelte hundestejler mellem de døde alger. Dagen før vrimlede det ellers med små fisk og rejer.
Jeg sejlede en tur med robåden rundt i fjorden for at se hvor slemt det var i år. Det var slemt - hele tempelkrogen var ramt af iltsvindet. 
Iltsvindet og bundvendingen skete mellem d. 1 og 2. juli 2011.

Bundvending giver iltsvind

Fra Institut for Bioscience (Tidl DMU - Danmarks Miljøundersøgelser side om Hvorfor opstår iltsvind - Iltforbrug på og i havbunden

Længst nede i sedimentet finder vi endnu en kilde til iltsvind. Her danner bakterier sumpgassen metan, når de omsætter det organiske materiale. Når der falder meget organisk materiale ned på havbunden er produktionen af metan særlig stor og foregår tæt på overfladen af bunden. Produktionen kan være så stor at der kommer store gasbobler i havbunden. Boblerne kan pludselig løfte sig som en ballon og rive bundmateriale og store mængder svovl­brinte med op i vandsøjlen. Det kalder man en bundvending. Et udslip af svovl­brinte giver et iltsvind lige med det samme, fordi svovlbrinten bruger meget ilt når den iltes i vandsøjlen.

Hvad er en naturlig bundvending?

Billedet ålegræs kvæles i alger viser, hvordan bunden så ud en uge tidligere. 
Hist og her sås også hvide belægninger på bunden - det såkaldte liglagen, og på lavt vand var der også lyslilla svovlbakterier. Det er et tegn på, at der ikke er mere ilt tilbage i havbunden. Det kaldes en naturlig bundvending, fordi alle betingelser var til stede for en bundvending og efterfølgende iltsvind med svovlbrinte udslip, som dræber både planter, dyr og fisk.